Hvorfor fejrer vi Grundlovsdag?
Hvert år den 5. juni fejrer vi den såkaldte Grundlovsdag. Men hvad går denne dag egentlig ud på, og hvorfor fejrer vi den, som var den vores nationaldag? Grundlovsdag er en ganske særlig dag for danskerne – ingen tvivl om det. Før i tiden blev denne dag næsten betragtet som værende en helligdag, idet man fik fri fra arbejde og skole. Siden hen er det blevet op til den enkelte arbejdsplads, om de vil holde fri denne dag eller kalde den en normal arbejdsdag. Dog kommer man ikke udenom, at mange butikker og banker rundt om i Danmark holder fri denne dag. Dertil kommer der dagstilbuddene til børn – disse holder normalvis også fri denne dag.
Grundlovsdag har altså gennemgået en udvikling gennem årene, og den er på nogle punkter blevet mindre hellig, end den var før i tiden. Men uanset hvor hellig den er nu, og hvor heldige nogle er ved at have fri på denne dag, er der altså en helt særlig historie bag. Grundlovsdagens oprindelse og optakten dertil er nemlig enormt fascinerende, og vi er sikre på, at du vil gå herfra velinformeret og måske med en smule stolthed i maven over at være en del af dette samfund.
For at finde ud af hvad Grundloven i dag betyder for vores samfund, er vi nødt til at starte med optakten til indførelsen af Grundloven. Det er her, at vi for alvor ser Danmark og resten af Europa i en rivende udvikling og med krav om demokrati og en stemme til folket.
Fra enevælde til demokrati
Lighed, frihed og broderskab. Sådan lød det i de franske gader tilbage i slu*tningen af 1700-tallet. Over på den anden side af Atlanten havde USA opnået uafhængighed fra det britiske herredømme og var godt i gang med at indføre demokratiske stater. Som direkte følge heraf udbrød den franske revolution. Inspirationen om frihed og lighed til alle kom fra USA, og den amerikanske uafhængighedserklæring blev et fysisk bevis på, at kampen mod monarkiet kunne lade sig gøre. Først var det Frankrig, og siden blev det resten af Europa, der ønskede friheden til at stemme og have en afgørende betydning i samfundet.
Disse strømninger blev med tiden ført til Danmark og var med til, at de mange stænderforsamlinger, der var blevet indført, gik sammen og ønskede det samme som resten af det europæiske kontinent – demokrati og en stemme til folket. Folkebevægelser blev oprettet rundt omkring i landet, og dette fik den daværende kong Frederik den 7. op af sin behagelige trone og hen til sine rådgivere. Der måtte lægges en plan, idet der nødigt skulle ske det samme, som der skete i Paris. Den danske konge havde ingen intentioner om at bukke under for folkemassernes massive pres på monarkiet. Af denne grund begyndte han og hans rådgivere at fastsætte rammerne for en fremtidig demokratisk stat, hvor kongedømmet ikke længere var enevældigt men konstitutionelt, som vi kender det i dag.
Denne manøvre var aldeles fordelagtig for det fremtidige kongedømme. Efter inspiration fra andre europæiske lande blev Danmarks Grundlov forfattet og underskrevet den 5. juni 1849 af kong Frederik den 7. På denne måde beholdte kongen sin titel som regent, og danskerne fik adgang til de rettigheder, de havde efterspurgt så længe.
Hvordan fejrer vi Grundlovsdagen i dag?
Som nævnt i begyndelsen er det meget forskelligt, hvordan man fejrer Grundlovsdagen i dagens Danmark. Mange tænker ikke rigtigt over det. Det kan da lige være, at dagen bliver rundet henover middagen på camping, men der er ikke den store patriotiske føling med dagen i Danmark i dag. Førhen blev dagen som sagt betragtet som værende en helligdag, mens den i dag flyder en smule sammen med de mange andre arbejdsdage. Den måde, man i USA for eksempel fejrer dagen for uafhængighedserklæringen, er slet ikke det samme, som vi ser herhjemme. Dog holder politikkerne hvert år taler for at fejre Grundlovens indtræden og indførelsen af det demokrati, vi kender i dag. På denne måde bliver danskerne altid mindet om denne dags betydning for det samfund, vi lever i.
Når vi snakker om demokratiets indførelse i forbindelse med Grundloven, kommer det af, at der i Grundloven også er fastsat rammerne for den tredelte magt i et demokratisk samfund. Denne tredeling af magten kom som klar inspiration fra Frankrig, og som de mange stænderforsamlinger ønskede at få indført i Danmark også.
Politiske taler på Grundlovsdag
En af de kendte begivenheder, der foregår på Grundlovsdag, er de mange politiske taler. Politikere fra hele Danmark benytter dagen til at komme med deres budskaber. Disse handler ikke blot om de problemstillinger, man på nuværende tidspunkt må kæmpe med, men også ganske generelle demokratiske principper, som man (af god grund) minder den danske befolkning om.
I bund og grund handler fejringen af dagen om, at vi som nation kan samles om at være stolte af, hvordan det demokratiske fundament i Danmark er blevet til. Er man interesseret i at fejre dagen med andre, så kan man med fordel møde op til en af de mange taler, der hvert år afholdes rundt om i landet.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Sarah fra MickyWeis.com.
